Om mig og min baggrund

Ylva Lisesdatter,
Organisationspsykolog (cand. psych), autoriseret arbejdsmiljørådgiver, coach
Jeg er optaget af hvordan mennesker handler, tænker og føler under pres fra den sociale teknologi vi kalder organisationer, hvad enten det er samfund eller arbejdspladser.
Min generelle tilgang til arbejdsmiljøindsatser tager udgangspunkt i data som vurderes relevant for den pågældende opgave og drøftelser med relevante beslutningsdygtige parter.
Fagligt står jeg på er belastnings- og socialpsykologien, dvs. jeg har en systemisk tilgang. Som sådan vil jeg sjældent se på individet i isolation, men de rammer der danner grundlag for den sete adfærd.
Det betyder også at jeg tilgår (mis)trivsel som en afledt effekt af rammerne for at løse kerneopgaven.
Det lyder måske banalt, men det har nogle helt konkrete konsekvenser for hvordan jeg arbejder:
- Jeg arbejder driftsnært, dvs. med fokus på grunddrift, frem for trivselstemadage eller foredrag i isolation. Jeg ønsker at I får en effekt der kan mærkes i hverdagen, ikke en dags underholdning.
- Mine indsatser og forløb er altid forankret i ledelsesstrengen. F.eks. er supervision altid med inddragelse af leder, enten ved fast eller jævnligt tilstedevær.
- Ledersparring og coachingforløb tager altid udgangspunkt i en konkret problemstilling, situation eller målsætning, igen det praksisnære perspektiv. Som leder skal du kunne mærke, at du rykker dig. Hvis ikke, vil jeg anbefale dig videre.
Målet for mine indsatser er således understøttelse af ledelse, for bedre balance mellem økonomi, hverdagsdrift og arbejdsmiljø.
Jeg tror på, at vores organisationer kan være både effektive, profitable og tage højde for det levede liv. Som sådan arbejder eg inden for det regenerative paradigme for ledelse.
Hvordan kan jeg hjælpe jer?
Jeg tilbyder skræddersyede løsninger, der passer til netop jeres behov. Kontakt mig gerne for en uforpligtende dialog om, hvordan jeg kan understøtte jeres arbejdsmiljø og ledelsesudvikling.
